Site søgning

Nyeste links

Virus advarsler

Virusen arbejde

Der er en ny virus i omløb som hedder ARBEJDE. Hvis du modtager nogen form for ARBEJDE, enten som elektronisk eller overdraget til dig af en kollega, så undlad at acceptere det. De personer som har accepteret ARBEJDE, har fundet sig selv i en position hvor deres fritid er forsvundet, og deres tankevirksomhed er ophørt med at fungere normalt.

Hvis du modtager ARBEJDE via email, eller ARBEJDE i al almindelighed, så fjern virusen og send en mail til din chef med ordene:
"Jeg har fået nok, jeg smutter ned på den lokale". Alle former for ARBEJDE skulle herefter automatisk forsvinde fra dine tanker.

Hvis du modtager ARBEJDE i papirform tager du simpelt hen dokumentet og overfører det til din skraldespand.

Vær venlig at sende denne besked til samtlige venner i din email adressebog.

Såfremt din email adressebog ikke indeholder venner, har ARBEJDE allerede angrebet dig og ødelagt dit liv.

Polsk virus

Da vi ikke har nogen elektricitet, computere eller programmeringserfaring, er dette en manuel virus. Vær venlig at slette alle filerne på din harddisk, og send bagefter denne virus videre til alle i din adressedatabase.

Vladistok Putykian

Du får denne virus med snail- eller e-mail

Advarsel!

Om kort tid vil titusindvis af danskere modtage en konvolut derhjemme, fra
et foretagende som kalder sig "Told og Skat". Dette er en anden etegnelse
for "pyramidespillenes bagmand". ÅBEN IKKE DENNE KONVOLUT!!! Den er inficeret med en virus, der vil slette alle beløb på din ønskeseddel.

Der er tale om en gruppe af mennesker der hvert eneste år prøver at lokke
millioner af kroner fra uskyldige danskere.

I brevet påstår de, at du skylder dem penge som - ifølge organisationen
selv - skal bruges til dit eget bedste. DETTE ER IKKE SANDT!

Pengene bruges til at subsidiere bønder, børnechecks og alternativt
gadeteater.

Oven i købet er organisationen i samarbejde med en anden organisation
kaldet "ATP". Denne organisation påstår at de tager penge fra din løn, og
sparer den op til din alderdom. DETTE ER HELLER IKKE SANDT! Disse penge bruges OGSÅ til at subsidiere bønder, børnechecks og alternativt gadeteater.

Endnu en ny farlig virus

Advarsel!!! Send dette brev videre til ALLE du kender - og helst også en masse du ikke kender.

Der er for øjeblikket en særdeles farlig edb-virus i omløb, som alle bør holde kraftigt øje med.

Lad derfor være med at modtage en e-mail med titlen: "Perforér mit lungevæv langs linien!!".

Rygtet vil vide at e-mailen oprindeligt blev sendt af den svenske tennisspiller Stefan Edberg, i et særdeles usportsligt forsøg på at ændre dommerens afgørelse af en dobbelt servefejl begået mod Ivan Lendl i en satellit-turnering i Peru. Modtager du en sådan mail er det allerede for sent... Mens du læser den farlige mail, indeholdende en ellers harmløs tekst omhandlende buslinjerne 5, 16 og 350S samt generelle opfordringer til skødesløs omgang med eksotiske træsorter, gør virusen igang med sit fatale forehavende.

I første omgang gør det udover din computer... Din skærm får ca. 2.5 tommer mindre synligt skærmareal og din mus bliver op til 14 gange tungere. "Så kan jeg jo bare købe en ny computer", tænker du, men det stopper slet ikke her.

I løbet af de næste par dage vil du opleve at det bliver komplet umuligt at opdrive den blå Ritter Sport i alle Suma-forretninger, nogenlunde samtidigt med at op til 3 cd'er af mærket: "Mr. Music" vil snige sig ind i din samling - lige dér hvor du mindst venter at finde dem.

De portrætbilleder du har siddende i eventuelle pas og kørekort vil indenfor 14 dage blive mærkbart grimmere og din pung vil langsomt fyldes op med kassebon'er fra IKEA i Gentofte. Fodboldklubben Silkeborg vil, fra den dato du inficeres, vinde de næste 5 sæsoners fodboldmesterskab samt 2 pokaltitler og anfører Morten Bruun vil stå frem i "On-side Special" på TV3 og udtale: "Jeg har altid haft det på fornemmelsen".

Børnefamilier rammes sµrligt hårdt idet prisen for et tur-pas i Tivoli i løbet af ganske kort tid runder 3600kr.

Scorer du på et discotek eller et værtshus er det kun fordi at din lejlighed pludselig roder kraftigt eller fordi at du ikke havde regnet med at din kæreste var hjemme.

Uanset hvad du beskæftiger dig med, bliver du nødt til at stå op en time før om morgenen, og dit fjernsyn vil altid være tændt og kun sende "Go' morgen Danmark".

Har du mobiltelefon vil du dagligt modtage sms-beskeder, i stil med:

"Mens jeg venter på toget kommer skinnerne til perronen", tilsyneladende afsendt af Jørgen Varnæs fra Matador.

Dramatiske klimaforandringer resulterer i at der altid vil være frostgrader hvor du bor, kun afløst af solskin i de perioder hvor du er på ferie i Tunesien.

Hver anden gang du går i bad ringer René fra Taxa og tilbyder dig et stærkt nedsat abonnement på Jyllands-posten. Selv om du ikke er interesseret, modtager du alligevel et eksemplar næstkommende morgen, også selv om du fik et eller flere i forvejen.

Jolly Cola overtager, overraskende hurtigt Coca-Cola's førerposition på markedet, og DR text-tv's side 144 vil altid indeholde ubehagelige og tankevækkende referencer til dit privatliv.

Mindst én gang om måneden vil Kirsten Norholt kravle op på taget af en meget høj bygning, vente på at du går forbi, for derefter at kaste sig ned over dig med albuen forrest og råbe: "TÆNK HURTIGT!".

Som disse eksempler antyder skal du passe meget på med at modtage denne e-mail...

Send nu hurtigt og impulsivt denne advarsel videre til alle dem du kan finde på, og lad os i fællesskab få stoppet dette ragnarok af absurditeter...

Bemærk! Dette site anvender cookies

Hvis ikke du ændrer dine browser indstillinger, accepterer du alle vore cookies. Lær mere

Jeg accepterer vilkårene

Hvis du keder dig, kan du læse mere om cookies på siden Cookie information.