Site søgning

Nyeste links

Gør blokerede attachment filer tilgængelige i Outlook

Alle der bruger Outlook kender problemet: Man får en mail med en fil, som Outlook blokerer for adgangen til. Hvis man imidlertid hører til en af de få Outlookbrugere der udmærket ved at man ikke skal køre vedhæftede filer fra ukendte afsendere, er en sådan fil-blokering overflødig. Det ved de færreste brugere, derfor er det godt at Outlook blokerer sådanne filer. Men for os der aldrig kunne finde på at køre en fil fra en ukendt afsender, er det irriterende at man ikke kan få adgang til de exe- og script filer, som venner og kolleger har lavet.

Dette script gør det muligt at se hvilke af de forbudte filtyper man evt. har adgang til i øjeblikket, og man kan ændre disse filtyper. Ændringen gælder kun for den bruger der er logget på.

Der er lavet plugins og exe-filer der giver brugeren mulighed for at ændre på filtyperne. Det er efter min mening for farligt at overlade sådanne beslutninger til almindelige brugere. Desuden er det min erfaring, at disse tools er ustabile. Derfor har jeg lavet dette script.

Gør følgende: Åben scriptet i en editor, og rediger linie 15, således at den kommer til at indeholde de filextensions du ønsker at have adgang til i Outlook XP. Derefter kører du scriptet, som nu viser dig, hvilke af de forbudte filer du allerede nu har lov at tilgå. Herefter kan du vælge at fortsætte (og ændre filtyperne), eller afbryde.

Download OutlookXPAttatchments

Vær opmærksom på, at hvis det er Outlook 2000, og ikke Outlook XP du kører med, kræver scriptet en lille modificering. Søg efter "10.0" i scriptet, og erstat det med "9.0"

Bemærk! Dette site anvender cookies

Hvis ikke du ændrer dine browser indstillinger, accepterer du alle vore cookies. Lær mere

Jeg accepterer vilkårene

Hvis du keder dig, kan du læse mere om cookies på siden Cookie information.