Site søgning

Nyeste links

Check om en eller flere hotfixes/patches er installeret

Visse applikationer kræver at bestemte hotfixes er installeret, før disse kan installeres. Visse sikkerhedskrav kræver at bestemte hotfixes er installeret.

At checke om en hotfix er installeret på en computer, manuelt, er besværligt. At checke dette manuelt på flere maskiner, er meget besværligt. Derfor har jeg lavet disse to scripts, der anvender WMI, så man kan checke både en lokal og en fjern computer, uden at rejse sig ;-)

Downloads:

Check en hotfix: HotfixCheck

Check flere hotfixes: HotfixCheckMange

Fjern-enabling af RDP/TS

Du har installeret en XP eller 2003 server, som nu står et stykke væk, f.eks. i et serverrum. Du skal nu konfigurere et eller andet på den, og prøver derfor at fange den med Remote Desktop Protocol (RDP) - eller Terminal Service som det hed i Windows 2000.

Desværre er Remote Desktop ikke enabled på den, så du er pine død nødt til at gå hen til computeren, tilslutte skærm, tastatur mv, og logge dig lokalt på den, så du kan enable RDP. Ville det ikke være nemmere hvis du kunne enable RDP fjernt, altså over LANet? Jo da, derfor har jeg lavet et script der klarer den sag.

Før du kan køre scriptet, skal du lige indtaste computerens navn, samt bruger/pass på en bruger der har rettigheder til at enable RDP, f.eks. Administrator.

Dette script virker ikke på Win2000, kun på XP og 2003.

Download Fjern_Enable_TS.vbs

Gør blokerede attachment filer tilgængelige i Outlook

Alle der bruger Outlook kender problemet: Man får en mail med en fil, som Outlook blokerer for adgangen til. Hvis man imidlertid hører til en af de få Outlookbrugere der udmærket ved at man ikke skal køre vedhæftede filer fra ukendte afsendere, er en sådan fil-blokering overflødig. Det ved de færreste brugere, derfor er det godt at Outlook blokerer sådanne filer. Men for os der aldrig kunne finde på at køre en fil fra en ukendt afsender, er det irriterende at man ikke kan få adgang til de exe- og script filer, som venner og kolleger har lavet.

Dette script gør det muligt at se hvilke af de forbudte filtyper man evt. har adgang til i øjeblikket, og man kan ændre disse filtyper. Ændringen gælder kun for den bruger der er logget på.

Der er lavet plugins og exe-filer der giver brugeren mulighed for at ændre på filtyperne. Det er efter min mening for farligt at overlade sådanne beslutninger til almindelige brugere. Desuden er det min erfaring, at disse tools er ustabile. Derfor har jeg lavet dette script.

Gør følgende: Åben scriptet i en editor, og rediger linie 15, således at den kommer til at indeholde de filextensions du ønsker at have adgang til i Outlook XP. Derefter kører du scriptet, som nu viser dig, hvilke af de forbudte filer du allerede nu har lov at tilgå. Herefter kan du vælge at fortsætte (og ændre filtyperne), eller afbryde.

Download OutlookXPAttatchments

Vær opmærksom på, at hvis det er Outlook 2000, og ikke Outlook XP du kører med, kræver scriptet en lille modificering. Søg efter "10.0" i scriptet, og erstat det med "9.0"

Få CMD på højrekliks menuer

Du kender bøvlet: Du har en fil der skal køres fra kommandoprompten (CMD).

Da CMD ikke er tilgængelig der hvor din fil er, må du starte CMD på traditionel vis, f.eks. ved, i RUN, at skrive CMD. Så startes den, men markøren er i en helt forkert mappe, så så før du kan køre din fil, skal du først over i den rigtige mappe.

Ville det ikke være meget nemmere hvis CMD var på alle mapper, så man bare lige skal højreklikke på den mappe man er i, og vælge at starte CMD? Jooo da, det er nemmere end at skulle skrive CMD i RUN. Men helt perfekt er det først, hvis prompten starter med at stå i den mappe man højreklikker på.
Nu kommer den gode nyhed: Det kan lade sig gøre! Hvordan? Jeg har lavet et script der klarer den opgave. Kør scriptet en gang for alle (per maskine), og vupti... :-)

Download CMDoveralt.vbs.

Første gang den køres spørges ikke om noget, ændringen foretages bare. Men derefter vil den fortælle dig, at du tidligere har kørt scriptet, så der er ingen grund til at køre det igen.

Bemærk! Dette site anvender cookies

Hvis ikke du ændrer dine browser indstillinger, accepterer du alle vore cookies. Lær mere

Jeg accepterer vilkårene

Hvis du keder dig, kan du læse mere om cookies på siden Cookie information.